|
Marine-Arkæologisk-Gruppe er en upolitisk og ukommerciel sammenslutning af
svømmedykkere, med undervandsarkæologi som interesse og med det formål, at udøve undervandsarkæologi i
samarbejde med museer, arkæologer, myndigheder m.fl., samt at udbrede forståelsen for at registrere og
bevare truede fortidsminder på havbunden.
Gruppen er stiftet i 1976, efter at Hans Dal, under en rødspættejagt i 1975 fandt en undersøiske
stenalderboplads i Tybrind Vig på Vestfyn, men på dette tidspunkt var der ingen der var klar over
hvilken betydning denne boplads skulle få for dansk marinarkæologi fremover.
Tybrind Vig-projektet
– udgravning af den undersøiske stenalderboplads i Tybrind Vig
Gruppen var initiativtager til og ansvarlig for basislejren og den tekniske og dykkermæssige del af
Tybrind Vig Projektet, som fandt sted i årene 1978 - 1987, og var den første større systematiske
udgravning i Nordeuropa af en stenalderboplads under vandet, som foregik i et nært og frugtbart
samarbejde med Institut for Forhistorisk Arkæologi ved Aarhus Universitet under ledelse af
forskningschef. Søren H. Andersen.
Gruppens indsats var i disse år helt afgørende for opbygningen og gennemførelsens af udgravningen,
hvor deltagernes forskellige arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund var et kæmpe plus i
produktudviklingen af udgravningsmateriel, og udviklingen af den nødvendige teknik, arbejdsgang og
metodik.
Sideløbende med de videnskabelige resultater blev der gennem årene høstet en mængde nye vigtige
udgravningstekniske erfaringer, og den know how der blev opnået, førte til meget vigtige fremskridt
mht. dokumentation af undersøiske stenalderbopladser , hvilket har vakt betydelig opmærksomhed ikke
blot her i landet, men også internationalt.
De vigtigste mærkesager under Tybrind Vig Projektet:
1970
Hans Dal foretager den første dykning i Tybrind Vig.
1970 - 75
Fortsatte dykninger i Tybrind Vig efter oldsager.
1975
Hans Dal finder Tybrind Vig bopladsen. Hundredvis af oldsager tages op.
1976
Samarbejdet med lektor, mag. art. Søren H. Andersen, Forhistorisk Arkæologisk Institut
starter. Marine - Arkæologisk - Gruppe stiftes. De første skeletdele og den første padleåre bliver fundet i Tybrind Vig.
1977
Marine - Arkæologisk - Gruppe holder 8 dages ferie i Tybrind Vig og rekognoscerer i området.
1978
Marinarkæologisk møde på Moesgård. Det besluttes at foretage en prøveudgravning
TYBRIND VIG PROJEKTET 1978: 17.07.1978 - 01.08.1978
Der startes i A-området og der flyttes senere til B-området. Der indkøbes en højtrykskompressor, gummibåd, påhængsmotor og en bådtrailer.
1979
TYBRIND VIG PROJEKTET 1979: 09.07.1979 - 30.07.1979
Stammebåd-I findes, et kvinde- og barneskelet, en fiskekrog findes med et bevaret
stykke af snøren bundet med et dobbelt halvstik, samt en velbevaret bue
1980
TYBRIND VIG PROJEKTET 1980: 29.06.1980 - 15.08.1980
Stammebåd-I graves fri og hæves. En mønstret padleåre findes. Der skæres skiver af egestammer
til dendrokronologi. Der laves udstillinger i Provinsbanken og på Fredericia Rådhus
1981
TYBRIND VIG PROJEKTET 1981: 04.07.1981 - 26.07.1981
Der findes en stor hvalknogle, en fuglepil og en træhammer. Der indkøbes en Dorry-båd med påhængsmotor og en bådtrailer, samt et
genoplivningsapparat. Søren H. Andersen starter med aftenskoleundervisning om arkæologi i Fredericia gennem
F.O.F.
1982
TYBRIND VIG PROJEKTET 1982: 22.05.1982 - 30.05.1982
Etablering af målesystemet.
12.07.1982 -17.08.1982
Stammebåd-2 bliver fundet og hævet. Der findes et “toftetræ”. Der indkøbes en Rosenbauer centrifugalpumpe. Der konstrueres en transportbåd vha. fjernvarmerør. Udstilling i Sparekassen Sydjylland.
1983
TYBRIND VIG PROJEKTET 1983: 11.07.1983 - 07.08.1983
Marine - Arkæologisk - Gruppe konstruerer en stor pontonflåde, samt 4 stk.
ejectorpumper. Der indkøbes 5 tørdragter, 5 flaskesæt og 5 redningsveste. TV-Fredericia optager en film om Projektet. Der findes en ornamenteret hjortetaksøkse.
1984
TYBRIND VIG PROJEKTET 1984: 01.07.1984 - 12.08.1984
Der findes et åreblad, et kasteredskab samt en gaffelgren. Der indkøbes en skurvogn og
en påhængsmotor.
1985
TYBRIND VIG PROJEKTET 1985: 28.06.1985 - 10.08.1985
Der indkøbes et nyt undervandsfotoudstyr. Der findes et stykke af en ruse, snor og textiler. Piet Van Deurs optager et
TV-program om projektet i serien “Vi graver”. Der indkøbes nye brandslanger.
1986
TYBRIND VIG PROJEKTET 1986: 28.06.1986 - 10.08.1986
Der findes en padleåre med ornamentik på begge sider af bladet, samt en komplet bue. Marine - Arkæologisk - Gruppe konstruerer i løbet af vinteren en profilskinne. Der
indkøbes en ny HT-kompressor.
1987
TYBRIND VIG PROJEKTET 1987: 06.07.1987 - 31.07.1987
Den sidste udgravningskampagne i Tybrind Vig. I samarbejde med TV-Båndværkstedet laves
der en film om Marine - Arkæologisk - Gruppe, og Tybrind Vig Projektet. Der findes et træ
- økseskaft.
Alt udgravningsmateriel sælges til MARE-Gruppen. Marine- Arkæologisk - Gruppe får overdraget M/S Louise af Fredericia Havnevæsen.
Tybrind Vig Projektet i sluttede i 1987 og bopladsen havde givet nye vigtige fund fra jægertidens
materielle kultur og den tilknyttede teknologi. Vi lærte hvorledes en undersøisk stenalderboplads kan
udgraves under vandet, og hvilken teknik der er nødvendig for at kunne foretage sådanne undersøgelser
og den know-how vi opnåede - både arkæologisk og teknisk set - har været med til at åbne nye veje og
muligheder for marinarkæologiske bopladsundersøgelser.
Gruppens medlemmer brugte i disse år al deres fritid og ferie med at tilrettelægge
udgravningskampagnerne, søge om penge, og vedligeholde og fremstille nyt udgravningsmateriel, og alle
de der var med i Projektet kan i dag være stolte over at have deltaget i dette enestående
pionerarbejde, der gennem 10 somre dannede rammen om et fantastisk sammenhold og kammeratskab.
Siden har gruppen systematisk forøget den tekniske, den dykkermæssige og den arkæologiske kompetence
dels gennem samarbejdet med forskellige museer, institutioner og marinarkæologer, dels ved selvstudium
og ved at deltage i arkæologiske kurser under Folkeuniversitetet og Aarhus Universitet/Moesgård
Siden afslutningen af Tybrind Vig Projektet har gruppen forsat rekognosceret efter nye submarine
stenalderbopladser i det nordlige Lillebælt og har fundet en ny undersøiske stenalderboplads i Gamborg
Fjord, Vestfyn, med lige så gode bevaringsforhold for organisk materiale som i Tybrind Vig.
Gennem årene har gruppen optrådt som marinarkæologiens vogtere og er fremkommet med mange
indberetninger om den nedbrydning der i disse år foregår på de undersøiske stenalderbopladser.
Som følge af et kraftigt iltsvind i de danske farvande med dertil følgende ålegræsdød og de kraftige
storme der har hærget i de sidste år, er de undersøiske fortidsminder meget truet af naturens kræfter.
Derfor foretager gruppen hele året rundt besigtigelsesdykninger og redningsgravninger i forbindelse
med akut nedbrydningstruede fund.
En altafgørende faktor for at gruppen har kunne fortsætte med marinarkæologiske undersøgelser gennem
så mange år har været den fantastiske opbakning vi har opnået - både økonomisk og på anden vis og uden
den støtte havde vi ikke kunne fortsætte.
Det er derfor vort håb, at vi også fremover vil opnå økonomisk støtte så vi kan fortsætte det
pionerarbejde som vi startede op for snart 30 år siden.
I 1995 modtog Hans Dal og Hans, Erbs Erik Vesterby Fondens arkæologiske rejselegat på kr. 40.000,-
som en anerkendelse for deres arbejde for dansk marinarkæologi.
I forbindelse med Jysk Arkæologisk Selskabs 50 års jubilæum i 2001, modtog Hans Dal et boglegat på
kr. 3000,- som en erkendelse for det marinarkæologiske arbejde han har udført i det nordlige Lillebælt
siden 1970.
Hans Dal
Gennem årene har gruppen udgivet og skrevet følgende artikler og beretninger:
Dal, Hans, artikler i Dansk Sportsdykker Forbunds medlemsblad ”Sportsdykkeren”:
Nr. 5 1981 - En undersøisk stenalderboplads ved Lillebælt, s. 19 - 26
Nr. 2 1989 - Tybrind Vig endnu engang s. 18 - 20
Nr. 2 1990 - Dykkerforbud Tybrind Vig - skal der indføres et dykkeforbud, s. 34 - 35
Nr. 4 1991 - Vi vidste ikke hvad vi gik ind til, s. 47 - 48
Nr. 6 1991 - Ronæs Skov, s. 28 - 29
Nr. 3 1992 - Undersøgelse af Gamborg Fjord, s. 12
Nr. 1 1994 - Sportsdykker - amatørarkæologer - hvad skal vi med de undersøiske stenalderbopladser s. 4 - 6
Nr. 5 1994 - Hævning af stammebåd - III i Tybrind Vig s. 6 - 8
Nr. 5 1998 - Nye vigtige træfund s. 6 - 7
Nr. 3 1998 - M/S “Tybrine”. Marinearkæologisk Gruppes nye marinarkæologiske dykkerskib s. 6 - 8
Nr. 4 1998 - Jægerstenalderen s. 4 - 8
Nr. 5 1999 - Et ”bemalet” træskaft fra Ronæs Skov bopladsen s. 4 - 5
Nr. 4 2000 - Marinarkæologi - før, nu og fremtiden s. 4 - 7
Dal, Hans, artikler i undervandsmagasinet DYK:
Nr. 5 1994 - Udgravning af en stenalderboplads under vandet, s. 10 - 16
Nr. 1 1996 - Hævning af stenalderbåd, s. 16 - 20
Nr. 7 1999 - Jægerstenalderen, s. 43 - 45
Dal, Hans, Marinarkæologisk Projekt Lillebælt- Jæger- og fiskerfolket i ældre stenalder, VENDS, Årbog for lokal og kulturhistorie på Nordvestfyn 1993, s. 5 - 12
Dal, Hans, 1992, rapport: ”Ronæs Skov” En submarin Ertebølle-plads Gamborg Fjord, Vestfyn. Marine-Arkæologisk-Gruppe
Dal, Hans, 1992, rapport: Rekognoscering, Gamborg Fjord, Vestfyn. Marine-Arkæologisk-Gruppe
Dal, Hans, 1994, rapport: Stammebåd-III i Tybrind Vig, 1994 Marine-arkæologisk-gruppe
Dal, Hans, 1994, rapport: Besigtigelse og vurdering af Tybrind Vig bopladsen. Marine-Arkæologisk-Gruppe
Dal, Hans, 1999, rapport: Stammebåd FHM 3705 QQ ”Ronæs Skov”, Gamborg Fjord, Vestfyn. Marine-Arkæologisk-Gruppe
Dal, Hans, 2000, rapport: Dykkerbesigtigelse af de undersøiske stenalderbopladser i Tybrind Vig
og ”Ronæs Skov”, Gamborg Fjord. Marine-Arkæologisk-Gruppe
Dal, Hans, artikler i SDA (Sammenslutningen af danske amatørarkæologer)`s medlemsblad:
SDA NYT, Feb. 1996, Stammebåden - Jæger-fiskerfolkets vigtigste ”redskab”, s. 18 - 24
SDA NYT, Feb. 1999, Jægerstenalderen - Et højt specialiseret træ-teknologisk samfund,
s. 40 - 46
Arkæologi for alle nr. 1 2000, Marinarkæologi - før - nu og i fremtiden, s 8 - 11
Dal, Hans SKALK nr. 4 august 2002 : Under overfladen, s. 29 - 31.
Dal Hans NAU Nachrichtenblatt Arbeitskreis Unterwasserarchäologie Band 9 - 2002 An in situ fireplace from the Mesolithic Period at „Ronæs Skov“ in the Gamborg Fjord, s. 29 - 34
Hertil kommer, at der gennem årene har været skrevet meget i den trykte presse om Tybrind Vig og
Gamborg Fjord samt vist flere TV-udsendelser fra udgravningerne.
Der er lavet to film om Tybrind Vig Projektet:
1985 - Piet Van Deurs: Serien ”Vi graver” - ”Enlig mor 14 år for 6000 år siden”.
1987 - TV-Båndværkstedet - ”10 års arbejde på havbunden”.
|